Planlægning
Få overblik over forløbet og hent dokumenter.

Lærervejledningen giver dig overblik over forløbet og de enkelte tests. Skim lærervejledningen og fokusér på de tests, som du ønsker eleverne skal udføre.
Der er i alt 15 tests fordelt på 5 emner. Du kan fx vælge at lave flere tests inden for et emne eller lave én test fra hvert emne.
Sådan gør du:
- Informér forældrene. Eleverne skal medbringe et eller flere transportmidler, derfor er det vigtigt, at forældrene er informeret.
- Print testark og beregningsark, der hører til de tests, du har udvalgt. Det er nok med ét testark pr. gruppe. Print evt. de sider fra lærervejledningen der hører til testene.
- Find et egnet område uden trafik, fx skolegården. Test 12 rummer den længste bane (40-60 meter).
- Find materialer til testene fx kridt og målebånd. Se materialeliste i lærervejledingen.
- Se evt. den korte instruktionsfilm, der hører til det/de emner, du har valgt. Filmene ligger som en del af materialet.