Hvad er tidsplanen?

Se hvornår de forskellige aktiviteter finder sted.

Kommunernes Skoletrafiktest kommer til at følge skoleårets gang, da den har fokus på skoler og undervisning.

Februar 2022: Kommunikation til alle interessenter

Til kommunerne har vi sendt orienteringsmails til både til en repræsentant fra Trafik & Miljø-forvaltningen og en repræsentant fra Børn & Unge-forvaltningen samt til skolecheferne.

Til skolerne har vi sendt orienteringsmails til både skolelederne og skolebestyrelserne. Færdselskontaktlærerene er orienteret via nyhedsbreve.

Juni 2022: Udsendelse af online-spørgeskemaer

De to spørgeskemaer sendes af Epinion til henholdsvis kommuner og skoler i midten af juni 2022 (uge 24). 

Juli-august 2022: Frist for svar

Deadline for besvarelse af de to spørgeskemaer til hhv. kommuner og skoler er medio august (uge 33).

Analysebureauet Epinion rykker evt. skoler, der ikke har besvaret testen. Er der stadig skoler, der ikke har svaret, er det op til jer i kommunerne selv at få de sidste svar i hus.  

Vi har gode erfaringer med at få en høj svarprocent fra skolerne, og har sat som mål, at min. 80 % af skolerne besvarer testen. 

25.-26. oktober 2022: Kåring af vindere 

På Sikker Trafik-konferencen, som afholdes på Munkebjerg Hotel, den 25.-26. oktober 2022, kåres årets vinderkommune samt de fem regionale vinderkommuner.

Primo november 2022: Resultater og anbefalinger 

Alle kommuner får tilsendt resultaterne af testen samt konkrete anbefalinger til hver enkelt kommune. Herunder også oplysninger om, hvordan jeres skoler har klaret sig. 

Børne- og Undervisningsministeriet vil ligeledes få resultaterne tilsendt.

Janne Gundersen

Seniorkonsulent

Tlf: +45 2445 5280

jg@sikkertrafik.dk

Lars Olsen

Seniorprojektleder

Tlf: +45 2891 7166

lo@sikkertrafik.dk


Andre brugere har også læst: