Træn skolevejen

Dit barn skal snart klare den selv.

Når du træner i trafikken med dit barn, får I grundlagt nogle gode vaner. Det har dit barn brug for, når han eller hun engang skal klare vejen til og fra skole selv.

Jo mere I har trænet i trafikken - og jo mere I fortsætter med at træne - jo bedre vil dit barn blive i stand til at færdes sikkert på egen hånd.

4 gode råd til at træne skolevejen:

  • Vælg en sikker rute. Det er den rute, hvor I skal krydse vejen færrest gange, og hvor der er mindst trafik.
  • Gå ruten mange gange sammen og aftal enkle regler for, hvad barnet skal gøre de forskellige steder.
  • Gentag reglerne, I har øvet før: Stop ved kantstenen, se dig for til begge sider, tjek at bilerne stopper, før du går over for grønt.
  • Lær dit barn at lægge mobiltelefonen væk, når I går i trafikken. Og vær selv et godt eksempel.

Dit barn kopierer dine vaner i trafikken

Så gå foran som det gode eksempel. Overhold fartgrænsen, lad være med at smutte over for rødt, selvom du har travlt. Hold fingrene fra mobilen – og glem ikke cykelhjelmen.

Lær dit barn at blive sikker i trafikken

Som forælder har du ansvaret for at lære dit barn at færdes sikkert i trafikken. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få gode råd, der passer til dit barns alder.  

Ja, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet


Se også: