Hvad kan dit barn?

Hvornår kan du begynde at træne trafik?

Når dit barn er omkring 2 år, er det tid til at træne i trafikken. Start i det små. Hvem kører hvor? Betyder grøn mand gå?

Her er to øvelser, I kan starte med:

Stop ved kantstenen

Vis barnet, hvad en kantsten er. Forklar, at den betyder ”stop”, fordi der kommer biler og cykler ude på vejen.

Gentag det, hver gang I kommer til en kantsten.

Gå inderst på fortovet

Forklar barnet, at det skal gå længst væk fra vejen og altid holde en voksen i hånden.

Dit barn skal altid gå inderst på fortovet.

Husk, at dit barn på omkring 2 år:

  • Bliver let distraheret og glemmer alle regler, fx hvis der kommer en hund.
  • Forstår bedst, hvis du er konkret: Sig fx ”vi skal se efter cykler og biler” i stedet for ”vi skal se os for”.
  • Vil gerne selv, men forstår ikke konsekvenser. Lyt til dit barn, men husk: Det er dig, der bestemmer.
  • Lærer mest af, hvad de voksne gør. Vær selv en god rollemodel i trafikken.
  • Ikke har det samme overblik i trafikken, som du har. Gå ned i knæ og se trafikken med dit barns øjne, så kan du se, hvor lidt dit barn kan se i trafikken.

Lær dit barn at blive sikker i trafikken

Som forælder har du ansvaret for at lære dit barn at færdes sikkert i trafikken. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få gode råd, der passer til dit barns alder.  

Ja, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet


Se også: