Færdselsregler
Det vigtigste at vide, når du kører på lille knallert.

Når du kører på lille knallert, skal du have kørekort og være fyldt 15 år. Det er vigtigt, at du overholder reglerne og kører sikkert. Nogle bliver fristet til at tune knallerten. Men det kan hurtigt gå alvorligt galt. Udover at komme til skade, kan du risikere at miste kørekortet og få konfiskeret knallerten.
Regler for lille knallert
- Du må max køre 30 km/t
- Knallerten skal være lovlig, være indregistreret og have gul nummerplade
- Du skal være mindst 15 år og have kørekort
- Du skal bruge styrthjelm
- Du skal køre med lys på hele døgnet
- Du skal som hovedregel følge cykelreglerne
- Der må ikke være passager med
- Du skal have en ansvarsforsikring
- Promillegrænsen er 0,5
- Der er nulgrænse for ulovlige stoffer
*Hvis du er født før 19. januar 1995, behøver du ikke kørekort for at køre lille knallert.
Det er ca. 10 gange farligere at køre på knallert end på cykel pr. kørt km
Hold dig orienteret om trafikreglerne
En gang om måneden skriver vi kort om de vigtigste nyheder, forbrugerhistorier og sidste nyt om fx bøder og nye regler i trafikken.