Find den rigtige cykel
Sådan vælger du en cykel, der passer til dit barn.

Sørg for, at cyklen passer i størrelsen til dit barn. Den må ikke være for stor. Dit barn skal kunne nå jorden med begge fødder.
Hvis cyklen er for stor, kan dit barn blive utrygt og have svært ved at styre cyklen. Og så bliver det sværere at lære at cykle.
Det er god idé at starte med en cykel, der både har fodbremse og håndbremse.
Det er bedst, at cyklen ikke har gear eller andet ekstra udstyr. Det tager opmærksomheden, og gør det mere kompliceret at lære at cykle.
Lær dit barn at blive sikker i trafikken
Som forælder har du ansvaret for at lære dit barn at færdes sikkert i trafikken. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få gode råd, der passer til dit barns alder.