Gode råd til kørsel med anhænger

Hvordan skal du læsse din trailer og spænde lasten fast? Find svaret her.

7 gode råd: Kør med anhænger

  • Sørg for, at lasten er sikret, og at vægten er fordelt jævnt. Hvis du har for meget vægt bag i traileren, kan det få den til at gå i slinger.
  • Tjek at anhængeren er koblet korrekt fast, at evt. sikkerhedswire er fastgjort, og at lygter og blinklys virker. Lad anhængeren hvile på bilens krog med ca. 50 kg eller ca. 5 % af totalvægten.
  • Du kan tjekke, hvor meget den lastede anhænger trykker på krogen med, ved at stille næsehjulet op på en badevægt eller med en såkaldt kugletryksmåler.
  • Tjek bilens instruktionsbog vedr. tilkobling af anhængere.
  • Kør aldrig med mere end din bil og anhænger er indregistreret til.
  • Undersøg om din kombination af bil og anhænger kræver trailerkørekort (BE-kørekort).
  • Husk at du skal kunne fremvise registreringsattest eller en kopi heraf på både bil og trailer, hvis politiet ønsker at se det. Se § 5, Stk. 2 i dette link.

Se også: